Temperaturvedligeholdelse


Industrielle varmekabel anlæg

Thermon tilbyder et bredt program af varmekabler.
Her er lidt hjælp til at beslutte, hvilke kabel typer der passer bedst til applikationen.

Vælg selvregulerende varmekabler
Som udgangspunkt vil vi foreslå, at der anvendes selvregulerende varmekabler.

De tilpasser effekten efter rørtemperaturen, hvilket betyder, at falder rør temperaturen, så vil effekten stige og vice-versa.

De selvregulerende varmekabler er såkaldte parallel varmekabler. Det betyder, at de kan længdetilpasses på montage stedet og stadig have samme effekt pr. m.

Kablerne kan ikke overophede sig selv på grund af den selvregulerende effekt, og dette betyder, at der ikke er risiko for, at kablet ødelægger sig selv – selv ikke hvis kablet overlapper sig selv eller hænger i fri luft. 

Temperaturvedligeholdelse op til ca. 120o C
HTSXTM selvregulerende varmekabler anbefales til temperaturvedligeholdelse af rør og tanke, hvor der skal vedligeholdes en temperatur op til ca. 120o C. Højeste effekt for denne kabelgruppe er 64 W/m ved 10o C.

HTSXTM varmekabel er opbygget af en selvregulerende matrix, som er co-extruderet sammen med primær isolationen. Det betyder, at kablet har markedets bedste egenskaber i forhold til modstå høje temperaturer fra røret. Samtidig sikrer denne opbygning, at evt. mekaniske skader på kablet, som potentielt kunne forårsage fugt- eller vandindtrængning med jordfejl til følge, ikke kan brede sig langs kablet.

Temperaturvedligeholdelse fra ca. 120o C til 200o C
VSX-HTTM selvregulerende varmekabler anbefales til temperaturvedligeholdelse af rør og tanke, hvor der skal vedligeholdes temperaturer fra ca. 120oC til ca. 200o C. Højeste effekt for den kabelgruppe er 64 W/m ved 10o C.

Temperaturvedligeholdelse fra ca. 150o C til 215o C
HTPTM Effektbegrænsende varmekabler anbefales til temperaturvedligeholdelse af rør og tanke, s hvor der skal vedligeholdes temperaturer fra ca. 150o C til ca. 215o C. Højeste effekt for den kabelgruppe er 60 W/m ved 10o C.

HTPTM har en meget flad effektkurve, hvilket betyder, at kablet også ved høje temperaturer afgiver en væsentlig effekt - HPT 20 afgiver således ved 150o C ca. 45 W/m.
Bemærk, at den maksimale vedligeholdelsestemperatur for dette kabel afhænger af den valgte effekt.
For yderligere information se datablad eller kontakt os.

Temperaturvedligeholdelse fra ca. 150o C til 500o C eller hvor der kræves meget høj effekt pr. meter kabel
MIQTM mineralisoleret modstands varmekabel med yderkappe af rustfrit stål kan anvendes i drift op til 600o C og dermed vedligeholde temperaturer på rør og tanke op til 500o C.

Kablet leveres som et 1-leder kabel (standard), men kan også leveres som 2-leder kabel med tilslutning i den ene ende.

MIQ leveres i færdige længder med koldkabel med rustfri kappe, lasersvejset til varmekablet for at sikre en robust og holdbar samling.

Når rørene bliver meget lange
Som tidligere omtalt, er det normalt at vælge selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse.

På grund af kablets parallelle opbygning og den selvregulerende effekt vil det have en vis kredslængde - typisk fra 50-100 m - som betyder, at der ved lange transmissions ledninger vil skulle anvendes mange forsyningspunkter, som kan udgøre en væsentlig omkostning.

Her kan med fordel anvendes et modstands varmekabel som 1-leder kablet TESHTM. Dette kabel kan både lægges som en hårnål med 1-faset forsyning eller med 3 kabler forsynet med 3 faser og stjerne-nul.

Et andet alternativ er at anvende TEKTM, som også er et modstands varmekabel, men hvor der er lagt 2 eller 3 isolerede varmetråde under samme skærm og kappe, så man kun behøver at montere 1 varmekabel, der stadig kan forsynes med 3 faser.

Spørg os
Tag meget gerne kontakt til os, hvis du har ikke har fundet svar på dit spørgsmål - vi rådgiver og regner gerne på dit projekt, så du får den bedste løsning til applikationen.

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere